14 Men da apostlene Barnabas og Paulus hørte det, rev de deres klæder i stykker og løb ud midt iblandt folkeskaren og råbte 15 og sagde: I mænd, hvorfor gør I dette? Vi er også mennesker med de samme følelser som jer, og vi kommer med et godt budskab til jer, at I skal vende jer bort fra disse tomme ting til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem. 16 I tidligere generationer lod han alle folkeslag gå deres egne veje. 17 Og dog lod han sig ikke være uden vidnesbyrd: han gjorde godt, gav jer regn fra himlen og frugtbare tider og fyldte jeres hjerter med mad og glæde. 18 Og med disse ord fik de med nød og næppe folkeskarerne til at lade være med at ofre til dem.
